Optimal og sikker hjemmearbejdsplads
Vi har lavet nogle tips og gode råd, så du kan opnå en så effektiv og normal
arbejdsdag, selvom den foregår hjemmefra.
Lad dig blive inspireret af vores tips nedenstående, og bliv kontaktet, hvis du vil høre mere!
Gode råd og tips:
- Skab en god rutine. Bestem din arbejdstid, dine pauser og mål for dagen.
- Brug teams til indbyrdes kommunikation. Medarbejder kan anvende chat-funktionen, og dermed få hurtigt svar. Det er også muligt at arbejde i samme dokument på samme tidspunkt, hvis I skal samarbejde.
- Vælg et godt headset. Nogle gange kan det være en fordel, hvis man skal koncentrere sig, at ens headset dækker begge ører.
- Ekstra skærme. Sidder du bøjet ned over din bærbar computer? Det mest optimale for ens holdning er ekstra skærme, som ligeledes gør, at du kan have flere ting åben på en gang.
- Rejs dig op, når det er muligt. Skal du snakke i telefon? Bevæg dig rundt, mens du fører din samtale, eller hvis du har brug for en tænkepause.
- Gem dokumenter det rigtige sted. Gemmer din computer dokumenterne lokalt på din PC? Lagring uden for virksomhedens systemer betyder, at der ikke foretages backup, og skaber en stor sikkerhedsmæssig risiko.
- Rapporter mistænkelige hændelser. Oplever du bare det mindste mistænkelige ved din IT, så tøv ikke med at kontakte os.
- Undlad at tage beslutninger, hvis du har travlt. De fleste fejl sker, når man ikke er opmærksom, og ens tanker er et andet sted. Tag derfor nogle gange et skridt tilbage inden du foretager dig noget og dobbelttjek eventuelt det du arbejder med.