Hvad er et ERP-system, og hvornår har din virksomhed brug for det?
ERP står for Enterprise Resource Planning, altså et samlet system til at planlægge og styre virksomhedens ressourcer. I praksis betyder det ét system til bogføring, fakturering, lagerstyring og ofte løn, i stedet for flere isolerede løsninger, der ikke taler sammen.
Virksomheder i vækst når typisk et vendepunkt, hvor Excel-ark og simple regnskabsprogrammer ikke længere kan følge med. Det viser sig ofte ved at data skal tastes ind flere steder, at lagertal aldrig stemmer, eller at det tager for lang tid at lave et retvisende regnskab.
Ikke alle SMV’er har brug for et fuldt ERP-system fra dag ét. Men når kompleksiteten vokser, bliver spørgsmålet ikke om, men hvornår.
Det skal du være opmærksom på, når du skal vælge ERP-system
Inden I kigger på konkrete ERP-systemer, er det værd at have styr på hvad, der reelt betyder noget for jer. Her er de syv kriterier, vi altid anbefaler SMV’er at forholde sig til.
→ Skalerbarhed.
Systemet skal kunne følge med, når I ansætter flere, åbner nye afdelinger eller udvider til webshop.
→ Integrationsmuligheder.
Kan systemet tale sammen med jeres webshop, lager, kasseløsning og tidsregistrering, uden dyre og langsommelige specialløsninger?
→ Brugervenlighed.
Et system dine medarbejdere rent faktisk vil bruge, sparer dig for både oplæringstid og fejl.
→ Pris og licensmodel.
Se på den samlede omkostning, ikke kun grundprisen. Tilkøb, brugerlicenser og support kan ændre billedet markant.
→ Dansk support.
Når regnskabet driller en fredag eftermiddag, skal der være nogen i den anden ende, der forstår dansk bogføring og dit system.
→ Overholdelse af bogføringsloven.
Systemet skal understøtte digital bogføring og opbevaring efter de danske krav.
→ Cloud eller on-premise.
Vælg ud fra jeres behov for fleksibilitet, IT-drift og hvor følsomme jeres data er.
Hvad koster de mest anvendte ERP systemer?
Priser på ERP-systemer varierer meget, og de fleste leverandører angiver kun en minimumspris. Mange gange skal man reelt tilkøbe moduler og brugerlicenser oveni for at få et fungerende system. Her er et overblik over de vejledende priser, så du kender rammerne, før du går i dialog med en leverandør.
System | Type | Målgruppe | Fra-pris |
Uniconta | Cloud | Små til mellemstore virksomheder | Fra ca. 99 kr./bruger/md., forvent tilkøb af moduler |
e-conomic | Cloud | Nystartede til mellemstore virksomheder | Pakkeløsninger, varierer med funktioner |
Business Central | Cloud, on-premise, hybrid | Mellemstore til store virksomheder | Fra ca. 489 kr./bruger/md. |
SAP Business One | Cloud og on-premise | Større og mere komplekse virksomheder | Betydeligt højere, licensbaseret |
Priserne er vejledende og ændrer sig løbende. Den reelle pris afhænger altid af antal brugere, moduler og omfanget af implementering.
De mest udbredte ERP-systemer på det danske marked
Uniconta er et dansk udviklet, cloud-baseret ERP-system bygget modulært fra bunden. Du betaler kun for de moduler, du bruger, og tilkøber flere i takt med at virksomheden vokser. Fordi systemet arbejder med data i realtid, er lagertal, likviditet og regnskab altid opdateret.
e-conomic er stærkest til virksomheder, der primært har brug for solid bogføring og fakturering, med mulighed for at tilkøbe funktionalitet efterhånden. Det er en god løsning, men rammer sit loft, når behovet vokser til egentlig lagerstyring, projektøkonomi eller mere avanceret rapportering.
Microsoft Dynamics 365 Business Central er et gennemført system til større virksomheder, særligt hvis I i forvejen er tungt investeret i Microsofts univers. Til gengæld er det et større og mere komplekst system at implementere, med en tilsvarende længere opstartsperiode.
C5 (Microsoft Dynamics C5) er stadig i brug hos mange danske virksomheder, men er udfaset af Microsoft til fordel for Business Central. Bruger I stadig C5, bør et skifte være på radaren, ikke fordi systemet ikke virker, men fordi support og videreudvikling gradvist forsvinder.
SAP Business One er bygget til virksomheder med mere komplekse, ofte internationale forretningsgange. Det er et kraftfuldt system, men kompleksiteten og prisen gør det sjældent det rigtige valg for en typisk dansk SMV.
Dinero og KeyBalance ligger i den lettere ende, tættere på bogføringsprogrammer end egentlige ERP-systemer. De er gode til nystartede og mindre virksomheder, men mangler typisk den lagerstyring og de integrationsmuligheder, en voksende mellemstor virksomhed før eller siden får brug for.
Sådan ved du, at din virksomhed er vokset fra dit nuværende system
De fleste virksomheder opdager ikke at deres nuværende løsninger er utilstrækkelige fra den ene dag til den anden. Det er mere som en række små irritationer, der hober sig op i dagligdagen. Går flere af følgende udsagn igen i jeres hverdag, er det typisk tegn på at jeres nuværende system ikke længere kan følge med jeres udvikling.
→ Du bruger flere systemer eller regneark til at holde styr på det samme
→ Lagertal og regnskabstal stemmer sjældent overens
→ Det tager dage, ikke timer, at få et retvisende overblik
→ I siger nej til nye salgskanaler eller integrationer, fordi systemet ikke kan følge med
→ Medarbejdere bruger unødig tid på manuel indtastning, der burde ske automatisk
→ Det er svært eller umuligt at få adgang til forretningskritiske data, når I har brug for dem
→ Jeres nuværende ERP-system overholder ikke længere bogføringsloven
→ Support på jeres nuværende system er langsom eller ikke-eksisterende
Genkender du tre eller flere af punkterne, er det ikke længere et spørgsmål om I skal skifte, men hvornår.
Overholder dit ERP-system bogføringsloven?
Den skærpede bogføringslov stiller krav til digital bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale. Mange ældre systemer, herunder udfasede systemer som C5, lever ikke automatisk op til de nye krav. Er du i tvivl om jeres nuværende system er compliant, er det værd at få det tjekket, uafhængigt af om I ender med at skifte system eller ej.
Det bedste ERP-system til små og mellemstore virksomheder
Uniconta er det bedste ERP-system til de fleste små og mellemstore virksomheder i Danmark. Vi mener, at systemet rammer den sjældne balance mellem at have nok funktionalitet til at understøtte vækst, uden at slæbe den kompleksitet og lange implementeringstid med sig, som kendetegner de tunge ERP-systemer.
Mindre løsninger til nystartede og små virksomheder
De fleste ERP-systemer trækker enten den ene eller den anden vej. Systemer som e-conomic og Dinero er bygget til enkel bogføring og rammer ofte loftet, når virksomheden vokser og får brug for lagerstyring, øget økonomistyring eller mere avanceret rapportering.
Komplekse systemer til store organisationer
I den anden ende ligger tunge systemer som SAP Business One eller Business Central, der er bygget til store organisationer med komplekse og omfattende behov, mange afdelinger og et implementeringsforløb, der kan strække sig over måneder.
ERP-system bygget til vækst
Uniconta er bygget til pladsen midt imellem – til SMV’er. Systemet er opbygget modulært fra bunden, hvilket betyder at du kun betaler for de moduler din virksomhed reelt bruger, og tilkøber flere i takt med at I vokser, i stedet for at betale for funktionalitet I ikke har brug for endnu.
Fordi systemet er udviklet som en moderne cloud-løsning og ikke er bygget oven på ældre systemarkitektur, arbejder Uniconta med data i realtid. Det betyder at lagertal, likviditet og regnskab altid er opdateret, i modsætning til systemer hvor data først opdateres ved batch-kørsler.
Det er præcis den balance, en mellemstor virksomhed har brug for. Derfor mener vi, at Uniconta er det bedste ERP-system til små og mellemstore virksomheder.
HOUSE4ITs styrker, når du vælger Uniconta
Et godt system er kun halvdelen af løsningen. Den anden halvdel er implementering, support samt udvikling af integrationer, og her adskiller HOUSE4IT sig fra mange andre Uniconta-leverandører.
Hos HOUSE4IT er det os selv, der udvikler integrationerne. Hvor mange leverandører henviser dig til en tredjeparts udvikler, når du skal koble Uniconta sammen med din webshop, dit lager, økonomisystem eller kasseløsning, sidder udviklerne hos os. Det betyder kortere svartider, når noget skal tilpasses, og en løsning der er bygget til netop din virksomheds arbejdsgange, ikke en standardpakke fra en ekstern part, der ikke kender dit system i forvejen.
Vi har blandt andet bygget integrationer til WooCommerce, DanDomain og HostedShop, samt til lagerstyring, kasseløsning og tidsregistrering. Kombineret med femstjernede support fra et team, der kender både Uniconta og din virksomhed, er det derfor Uniconta hos HOUSE4IT ofte bliver det naturlige valg for SMV’er i Trekantområdet, der vil have ro i maskinrummet.
Sådan foregår et skifte til nyt ERP-system
Et systemskifte lyder større, end det behøver at være, når det er planlagt rigtigt. Sådan griber vi det an:
- Foranalyse. Vi kortlægger jeres nuværende systemer, data og arbejdsgange, så vi ved præcis hvad det nye system skal kunne.
- Plan og tidslinje. I får en realistisk tidsplan, så I ved hvad der sker hvornår, og hvordan driften friholdes undervejs.
- Opsætning og datamigrering. Jeres data flyttes sikkert over, og systemet konfigureres til jeres arbejdsgange og integrationer.
- Test og oplæring. Systemet testes grundigt, og jeres medarbejdere klædes på, så de er trygge fra dag ét.
- Go-live og support. Vi følger tæt op de første uger, og står klar med dansk support når der opstår spørgsmål.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster et ERP-system til en mellemstor virksomhed?
Prisen afhænger af antal brugere, moduler og om I vælger cloud eller on-premise. Som udgangspunkt ligger de fleste cloud-løsninger til SMV’er mellem 99 og 500 kr. pr. bruger om måneden, men det endelige beløb afhænger af jeres konkrete behov. Kontakt os for et konkret bud.
Hvor lang tid tager det at skifte ERP-system?
Det varierer med datamængde og kompleksitet, men en typisk overgang for en mellemstor virksomhed planlægges over nogle uger til få måneder, så driften ikke bliver forstyrret undervejs. Hos HOUSE4IT tager vi os af den overgang
Er ERP relevant for alle SMV’er?
Ikke nødvendigvis. Det er ikke virksomhedens størrelse alene, men kompleksiteten i jeres processer, der afgør, om et ERP-system giver værdi. Bruger I allerede flere systemer til at løse de samme opgaver, er det som regel et tegn på at det giver mening.
Skal jeg vælge Uniconta eller Business Central?
Det afhænger af jeres kompleksitet og eksisterende systemlandskab. Er I tungt investeret i Microsofts univers og har komplekse behov, kan Business Central give mening. Har I brug for et fleksibelt, modulopbygget system uden unødig kompleksitet, er Uniconta ofte det bedre match for en typisk SMV.
Overvejer du at skifte ERP-system?
Vi hjælper dig med at vurdere, om Uniconta er det rette valg for netop din virksomhed. Kontakt HOUSE4IT i dag, så finder vi ud af det sammen.